Dankort + VISA/Dankort VISA Mastercard MobilePay

Guide 1 - Opstart af ny spa eller vandskifte

Du har købt ny spa – tillykke! Nu mangler du så bare en guide til opstart af ny spa. Denne artikel er til dig, som gerne vil komme godt fra start, men som ikke ved, hvor du skal starte. 

Kom godt fra start med opstart af ny spa:
Vandet, du fylder i spaen, skal være af drikkevandskvalitet. Det vil sige, at du skal bruge helt almindeligt vand fra vandhanen, og herefter skal du sørge for, at vandet er i balance. Balanceret vand kendetegnes på sin flotte og klare overflade og kræver et minimum af vedligeholdelse.

OBS! For at holde vandet rent hele tiden, skal du også tage stilling til hvilket desinfektionsmiddel, du ønsker at bruge (se guide 2).

Husk, at når der tilsættes plejemidler til spabadet, skal cirkulationspumpen (massagepumpen) køre, mens luftindblæsningen (luftskruerne på overkanten af spabadet) skal være slukket.

1

Fyld spaen til det anbefalede vandniveau (kan læses i den vedlagte brugsanvisning, som fulgte med din spa).

2

Start cirkulationspumpen (massagepumpen) og luk for luftindblæsningen (luft-skruerne på overkanten af spabadet).

3

Chok vandet for at fjerne eventuelle legionellabakterier ved at tilsætte 3 stk. SpaCare SunWac 12-tabletter (gælder for spa med 1000-1500 l vand). Alternativt kan du også bruge SpaCare MiniChlor (15 ml pr. 1000 liter vand).

4

Tilsæt 50 ml SpaCare No Scale (gælder for spa med 1000-1500 l vand).

5

Tilsæt 10 ml SpaCare Bright & Clear (gælder for spa med 1000-1500 l vand).

6

Mål alkaliteten med teststrips eller med en digital SmartTest. Alkaliniteten skal ligge mellem 80–120 mg/l.

7

Det er vigtigt, at du får justeret alkaliniteten rigtigt fra start. Hæv alkaliteten med SpaCare Alka Up (hvis den er for lav) eller sænk den med SpaCare Alka Down (hvis den er for høj). Brug gerne spaberegneren, så du ved præcis hvor meget, du skal tilsætte. Når du har justeret alkaliniteten, bør du vente 3-4 timer, inden du fortsætter til punkt 8. På den måde opnår du det bedst mulige resultat. Skal du bruge SpaCare Alka Down, er det vigtigt, at pumpen er slukket inden – se video øverst i indlægget for vejledning. 

8

Mål pH-værdien og juster til mellem 7,0–7,4. Er pH-værdien for høj, skal du tilsætte SpaCare pH-Down, og hvis pH-værdien er for lav, tilsætter du SpaCare pH-Up. Brug gerne spaberegneren, så du ved præcis hvor meget, du skal tilsætte.

9

Dit vand er nu i balance! Nu kan du slukke pumpen og nyde synet at smukt og klart vand – god fornøjelse!

Guide 1 - Opstart af ny spa eller vandskifte
preload spinner